Journal
Internt journalnummerLokalitetEksternt journalnummer
FHM 4296/3694Norge: Ulveveien, Frogn, VikenKHM 2020/6834, 100840
Koordinater (WGS84)StednummerDato for journaloprettelse
N 0°/E 0°30-11-2021
Ansvarlig (Moesgård)Kontaktperson 
Karen Vandkrog SalvigAlmut Schülke 

Beskrivelse


 Analyser Status Oprettelsesdato 
VedanatomiAfsluttet30-11-2021X 
Ansvarlig (Moesgård)Kontaktperson 
Karen Vandkrog SalvigAlmut Schülke 

Analyse
Analyseresultater
Rapport vedr. detaljeret vedanatomisk analyse af 7 prøver fra KHM 2020/6834, prosjektkode: 113523, Ulveveien, Frogn kommune, Viken fylke (FHM 4296/3694)

Metode
De udvalgte træstykker identificeres under anvendelse af henholdsvis stereolup og mikroskop med op til 500 X forstørrelse. Der udplukkes tilfældigt 10 stykker pr. prøve til analyse, hvor dette er muligt. Herefter gennemses prøven, for at der kan dannes et generelt overblik over arts-sammensætningen. Der er udtaget en egnet 14C-prøve fra hvert prøvenummer, og denne er anbragt i en plastik-tut i en nummereret plastikpose. Alle 14C-prøverne er efter aftale med arkæolog sendt direkte til datering på dateringslaboratorium. De øvrige analyserede trækulsstykker er lagt i egen plastpose og placeret inde i den oprindelige fundpose.
Til identifikation er anvendt Schweingruber 1990. Identifikationerne er udført af Peter Hambro Mikkelsen.
Vedr. udtagelse af prøver til 14C
Egenalderen på et stykke trækul udtaget til kulstof-14 datering er den alder det pågældende stykke trækul skønnes at have i forhold til træets fældningstidspunkt (Loftsgarde et al 2013). Alderen bedømmes ud fra årringsbredde og årringens krumning og afstand til bark. Hertil kommer et generelt kendskab til den pågældende træarts normale livscyklus og veddets bestandighed. Bedømmelsen er subjektiv, særligt når det gælder stammeved. At der i dette tilfælde mangler bark på flere af de udtagne stykker kan have betydning for 14C-dateringen.
Et problem vedr. dateringen af ældre stammeved er muligheden for, at der er tale om træ, som kan have været dødt i meget lang tid. Hvis der er indsamlet træ, som er dødt på indsamlingstidspunktet, dvs. at der ikke specifikt fældes træ beregnet på trækulsfremstilling, men at træet sankes, så kan der være tale om endog meget gammelt træ. Thomas Bartholin har foretaget en undersøgelse af stående, døde furutræer i Hälsingland, og det viste sig, at de i gennemsnit havde stået døde i over 250 år.
Netop sådanne ældre træer findes rigeligt i naturskoven og er velegnede, hvis man vil have tørt ved. Knapt så tørre er de døde stammer og grene, som allerede er væltet omkuld, men eksempler fra Lapland viser, at de kan være op til 1500 år gamle (Bartholin et al. 2003).
Derfor udtages, hvor det er muligt, ungt løvtræ, som alt andet lige har en hurtigere omsætning. Det er som hovedregel særdeles velegnet at udtage yngre grenved og kviste til datering, hvis dette er muligt. Hvis der ikke findes løvtræ i en prøve, udtages nåletræ til 14C datering. For gran og furu (nåletræer) undgår vi dog ofte at udtage kviste og yngre grenved, da kviste / små grene for disse træsarter kan forekomme at være overvoksede af en anden gren eller stamme, og derved repræsentere en langt ældre livsfase i træet end umiddelbart antaget. Men udtagelserne beror altid på en individuel vurdering af trækullet fra prøve til prøve med henblik på at udtage det bedst egnede trækulstykke til datering.
Undersøgelsen
I det følgende gennemgås prøverne. Prøverne er opført i samme numeriske orden som i dataarket.
Trædel – om der er tale om stamme, gren, kvist – vil kun fremgå af oplysninger for de prøver, hvor dette ses tydeligt af årringskrumning. Langt størstedelen af trækulstykkerne er så små, at det ikke er muligt at vurdere hvilken del af træet, der er tale om – og dette er derfor ikke angivet nærmere.
PK200006, fra A2000 (Steinpakning Med Skjørbrent Stein Og To Nedgravde Groper): Prøven indeholder ca. 20 små stykker trækul. Max. str. 0,7x0,7x0,5 cm. Trækullet fremstår altovervejende dårligt bevaret og meget fragmenteret.
Pinus, furu: 6 stk. (Stykkerne er med trykved og sandsynligvis grenved).
Indet. Trækul: 4 stk.

PK200009, fra A2000 (Steinpakning Med Skjørbrent Stein Og To Nedgravde Groper): Prøven indeholder ca. 100 små stykker trækul. Max. str. 1,9x0,9x0,7 cm. Trækulsstykkerne er beskidte og med få recente brud. Trækullet fremstår altovervejende godt bevaret.
Pinus, furu: 10 stk. (Stykkerne er med trykved og sandsynligvis grenved)

PK200012, fra A5011 (Ildsted): Prøven indeholder ca. 100 små stykker trækul. Max. str. 1,4x0,7x0,4 cm. Trækulsstykkerne er beskidte og med få recente brud. Trækullet fremstår altovervejende godt bevaret.
Pinus, furu: 10 stk.

PK200015, fra A2040 (Steinpakning Med Skjørbrent Stein): Prøven indeholder ca. 80 små stykker trækul. Max. str. 1,2x0,9x0,8 cm. Trækulsstykkerne er beskidte og med få recente brud. Trækullet fremstår altovervejende godt bevaret.
Pinus, furu: 10 stk. (Stykkerne er med trykved og sandsynligvis grenved)

PK200018, fra A5000 (Steinpakning Med Skjørbrent Stein): Prøven indeholder fire meget små stykker trækul. Max. str. 0,9x0,3x0,3 cm. Et trækulsstykke fremstår "slaggeagtigt" og er muligvis et barkfragment. Trækullet fremstår ellers altovervejende godt bevaret.
Pinus, furu: 3 stk.
Indet. cf. bark: 1 stk. (Stykket er forlagret og muligvis bark)

PK200020, fra A5024 (Grop): Prøven indeholder syv meget små stykker trækul. Max. str. 0,4x0,3x0,3 cm. Trækullet er meget småt fragmenteret og vanskeligt at håndtere.
Pinus, furu: 4 stk.
Indet. Trækul: 3 stk.

PK200023, fra A5058 (Steinpakning Med Skjørbrent Stein): Prøven indeholder ét meget lille stykke trækul Max. str. 0,2x0,1x0,1 cm. Stykket er ikke stort nok til 14C-datering. I prøven er også observeret et lille stykke uforkullet, sandsynligvis recent, træ.
Pinus, furu: 1 stk. (Stykket er for lille til 14C-datering)

Kommentarer til undersøgelsen
Af tabel 1 fremgår fordelingen af træarterne i de syv prøver fra undersøgelsen ved Ulveveien. Der er i alt analyseret 51 stykker trækul og ét stykke muligt bark. Det har ikke været muligt at analysere 10 stykker i tre prøver.
Der er med sikkerhed identificeret én nåletræsart: Pinus sp., furu. Flere trækulsstykker er så dårligt bevarede, at artsbestemmelse er vanskelig eller ikke mulig, hvilket er angivet med ’cf.’ eller fremgår af betegnelsen ’Indet.’.

Tabel 1. Oversigt over artsfordeling i de 7 prøver.


Furu er et lyskrævende træ, som ofte vokser i det åbne land, markskel, lysninger og skovkanter, og som gerne vokser på mager jord.
Af tabel 1 fremgår det også hvor mange arter, der er fundet i hver enkelt prøve, og i hvor mange prøver hver art er fundet. De stykker, der er artsbestemt med usikkerhed eller slet ikke artsbestemt, er en ubekendt faktor i antallet af arter i flere prøver, og dette er angivet med antal identificerede arter efterfulgt af ’OBS!’.
Alle sikre identifikationer på Ulveveien er bestemt til furu, dernæst ses flest stykker af uidentificerbare stykker trækul. Dertil kommer et stykke identificeret som muligt bark.
I mange stykker trækul af furu er der set trykved, hvilket synes at angive, at der er tale om grenved fra træer, der har vokset under vanskelige forhold.
Det er oplyst, at det her analyserede prøvemateriale er udtaget i forskellige steinalder-kontekster: to prøver fra samme (A2000) Steinpakning Med Skjørbrent Stein Og To Nedgravde Groper, én prøve fra et ildsted, tre prøver fra tre forskellige Steinpakning Med Skjørbrent Stein og én prøve fra en Grop.
I de to prøver fra samme struktur (A2000) gælder der overensstemmelse i de sete arter. Dog fremstår trækullet i PK200006 en anelse dårligere bevaret end trækullet i PK200009. Den generelt dårlige bevaring af trækul i prøverne fra Ulveveien kan skyldes at materialet har været omlejret, og at der er tale om sekundære deponeringer af affald. Samtidig er det også muligt at trækullet er blevet påvirket af særlig høj varmepåvirkning, der kan ødelægge cellerne i veddet, så det ikke længere kan identificeres.
I samtlige kontekster er der udelukkende set furu, hvilket kan afspejle en begrænset adgang til øvrige træarter eller selektion. Fælles for prøverne er, at de er udtaget fra kontekster, hvori der indgår spor efter ildpåvirkning – enten er der tale om et ildsted eller også forekommer der skjørbrente stein i anlægget. Dette betyder, at trækullet i samtlige kontekster – med undtagelse af A5024, der er angivet som en Grop - med stor sandsynlighed må repræsentere brændsel. Netop grundet træets naturlige indhold af harpiks, er furu kendt som særdeles velegnet brændsel. Både i forbindelse med optænding men også i forhold til at give lys (Brøndegaard 1978; Høeg 1974; Mytting 2011).
Vegetation
Trækullet må mest sandsynligt afspejle træarter fra de omgivende landskaber, jf. princippet om ”Principle of Least Effort” (Shackleton & Prins 1992). Forekomsten af furu tyder på et lysåbent landskab.
14C prøver
Oplysninger vedr. materiale udtaget til 14C-datering fremgår af tabel 2.
I prøven PK200023 er der ikke nok materiale til datering, hvorfor prøven udgår.

Tabel 2. Oplysninger vedr. trækul udtaget til 14C datering

Litteratur
Bartholin T, Delin A, Englund Å, Wikars L-O, 2003: Hur länge står död tallved i skogen? Växter i Hälsingland och Gästrikland 1/2003: 26-31.
Brøndegaard, Vagn J. 1978: Folk og Flora. 1 Rosenkilde og Bagger. København.
Fægri, Knut 1958: Norges planter. I-II. Oslo.
Høeg, O. A. 1974: Planter og tradisjon. Floraen i levende tale og tradisjon i Norge 1925-1973.
Loftsgarden, K., B. Rundberget, J.H. Larsen & P.H. Mikkelsen (2013): Bruk og misbruk af 14C-datering ved utmarksarkeologisk forskning og forvaltning. I: Primitive Tider 2013: 53-64.
Mytting, L., 2011: Hel ved. Alt om hogging, stabling og tørking – og vedfyringens sjel.
Shackleton, C.M., Prince, F., 1992. Charcoal analysis and the principle of least effort – a conceptual model. Journal of Archaeological Science 19, 631-637.
Schweingruber, F.H. 1990: Mikroskopische Holzanatomie, 3. udg. Birmensdorf, Eidgenössische Forschungsanstalt für Wald, Schnee und Landschaft. Birmensdorf.


Appendix
Vedarter i prøverne
Der er fundet træ fra én nåletræsart i undersøgelsen fra Ulveveien. I det følgende beskrives træarten, som er repræsenteret i prøverne. Beskrivelsen tager sit udgangspunkt i O. A. Høegs etnobotaniske hovedværk: Planter og tradisjon. Floraen i levende tale og tradisjon i Norge 1925-1973 fra 1974.
Nåletræ
Pinus sylvestris, furu
Et lystræ. Vokser på åben mark, tåler dårligt konkurrence fra andre træarter. Klarer sig på mager bund. Sår sig let. Væksten er hurtig, og højden er afhængig af vind og jordbund. Veddet er let til hårdt. Anvendes alsidigt i husholdningen og i landbruget fra smågenstande til bygningstømmer.






Jannie Koster Larsen, cand.mag.
Arkæobotaniker
Afdeling for Konservering og Naturvidenskab
Moesgaard Museum

Karen Vandkrog Salvig, cand.phil.
Arkæobotaniker
Afdeling for Konservering og Naturvidenskab
Moesgaard Museum

Peter Hambro Mikkelsen, ph.d.
Afdelingsleder
Afdeling for Konservering og Naturvidenskab
Moesgaard Museum?
Litteratur

 Datering

-


 Videnskabelige rapporter

Ingen rapporter...





TILBAGE TIL INDEKS